indero yoga indre ro sanselig yin yoga

INDERO 

- find roen inde i dig


Velkommen til dig, der ønsker en blid og mere sanselig tilgang til din yogapraksis.


Sanselig yin yoga er en nænsom praksis, der kan hjælpe dig med at forbedre kontakten mellem krop og sind og skabe ro i dit nervesystem. Du får ro til at mærke dig selv inde fra kroppen, et sanseligt nærvær og en ro inde i dig, der kan forbedre din evne til at være mere til stede i nuet og i dig selv.


Jeg har en blid og sanselig tilgang til den yoga jeg underviser i. Jeg guider dig via åndedræt og blide bevægelser til at tilpasse stillingen, til at du mærker din egen balance mellem aktivitet og afspænding. og til at du mærker dine egne grænser. Det er din tid med yoga, og jeg holder rummet for dig.

Jeg afslutter altid med en guidet afspænding.


Den blide yogaform er et fantastisk redskab til at skabe ro i et overbelastet nervesystem, som samtidig kan hjælpe dig med at frigive spændinger og styrke kroppen. Herigennem kan du øge din kropsbevidsthed og et bedre helbred. Og ikke mindst til at genopbygge kroppen og forbedre mobiliteten.

SANSELIG YIN YOGA

RESTORATIV YOGA

YOGA MOD STRESS

YOGA TIL DIN VIRKSOMHED

“Stor anbefaling herfra!

Katrine er fantastisk ❤️


Og der er plads til at gøre øvelserne mildere eller hårdere, alt efter hvad man har brug for”


Lea

“Jeg er kæmpe fan ☺️


Jeg syntes simpelthen det er fantastisk, tror virkelig det hjælper på mit bindevæv og andre ting, jeg svæver nærmest derfra hver gang”


Ane

“Tusind tak ❤️


Jeg har været så glad for at være med på dit yogahold”


Christina


Om Katrine

 

Jeg har dyrket yoga og mindfulness fast igennem de seneste 7 år, først med restorativ yoga, som drev mig videre til mindfulness og yin yoga. Efter sygdom pga. stress måtte jeg sande at jeg skulle lave et skifte, jeg måtte trække mig fra det travle arbejdsliv som indretningsdesigner til et liv med mere kropsbevidsthed, ro og nærvær.

Jeg startede derfor forløb med blid yoga og derefter sanselig yin uddannelse, som en form for genoptræning. I den forbindelse lærte jeg igennem egen praksis den helbredende effekt af yogaen, både mentalt og fysisk. Derfor har jeg de sidste snart 4 år studeret hvordan netop yogaen kan styrke kroppen og sindet, om åndedrættets evne til bla. at berolige nervesystemet samt betydningen af at kunne regulere sit eget nervesystem, om fysikkens anatomi og særligt bindevævets betydning, selvfølgelig alt dette i både teori og praksis.

 

Jeg er uddannet yogalærer i både yin yoga og hatha yoga, herunder bla.  særligt fokus på stress og neuropatiske smerter.

Hos Anne Goncalves har jeg flere uddannelser i sanselig yin yoga og embodyment. Som en af de første yin yoga lærere i Danmark, så har Anne nogle af de grundigste uddannelser i landet samt den eneste Yoga mod stress-uddannelse.

Hos Yogaskolen og Søren Rasmussen har jeg uddannelse i Hatha yoga, med et særligt tillæg af mesterlære og yoga for neuropatiske smerter.

Søren har undervist i yoga i mere end 40 år og har desuden udgivet 3 fagligt stærke grundbøger omkring yoga. 


Jeg har min egen daglige yogapraksis, bruger mindfulness og træner mit bindevæv og nervesystem med fascial flow.


Kontakt

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker at høre nærmere om hold, firmayoga eller eneundervisning.